Årets modelflyveopvisning blev den flotteste nogensinde

Det skete lørdag d. 1. september. Vi gør det igen på onsdag aften d. 5/9
Der er billeder fra opvisningen her, og der kommer også snart video.

 

Der var intens aktivitet i luften hele eftermiddagen. Der var flot flyvning, der var frisk flyvning, og der var et par dramaer.

Der var også rigtig mange besøgende til at overvære opvisningen. Der har ikke været så mange gæster siden vores jubilæumsopvisning i 2003.

Trods den resterende oversvømmelse, lykkedes det at finde parkeringsplads til de fleste. Alle klubmedlemmer og en del gæster benyttede den midlertidige parkeringsplads på hoverpladsen, og det hjalp meget.

 

Tak til alle de interesserede der kom og besøgte os. Tak til alle klubmedlemmer der kom og deltog som piloter eller hjælpere. Og tak til gæstepiloterne fra Skanderborg, Faaborg og Bjerringbro, som kom og fløj og var med til at gøre opvisningen til en af de bedste.

 

På onsdag gør vi det igen, om end i lidt mindre målestok. Vi starter opvisningen kl. 18:30 og flyver indtil lyset svinder.