Køreplan og tjekliste for familieaften

 

Familieaftenen har været afholdt siden 2003, hvor vi fejrede vores 40 års jubilæum.

Vi bespiste medlemmer og familie gratis, og det viste sig at være prismæssigt overkommeligt.

Siden har riget fattes penge, så nu er der egenbetaling på familieaftenen.

 

Der er 3 hovedpunkter på familieaftenens program – idet vi starter allerede kl. 14.

 

  1. 14:00 Auktion med brugt udstyr
  2. 18:00 Familiemiddagen
  3. 20:00 ca. El-flyvekonkurrence

 

Ad. 1 Alle medlemmer kan komme med udstyr de ønsker at afhænde, og lade auktionarius falbyde varen. Det er tilladt at sætte en mindstepris. Som det er vanligt ved auktioner, købes varen som besét.

Auktionarius vælges blandt de fremmødte. Ove Foldbjerg har ofte været auktionarius.

Der skal også være en hjælper – fx kassereren der skiver op hvad folk køber og til hvilken pris.

Kassereren modtager også penge til kassen for det udstyr klubben evt. måtte sælge.

 

Ad. 2 Der bliver tændt grill, og folk kan stege deres medbragte. Ofte vil klubben give en øl eller vand.

Folk placerer sig hvor det er muligt. Klubben sælger øl, vand og vin.

 

Ad.3 Konkurrencen arrangeres af en frivillig. Lars Klitte har været arrangør i mange år.

Der må kun flyves med el-fly pga. tidspunktet og der er lagt op til at man bruger park-modeller, selv om der ingen regler er imod at bruge kraftigere modeller. Der tages tid i hele sekunder på stopur eller mobiltelefon

Grundlæggende flyves efter samme regler som under motorkonkurrencen.

 

I løbet af dagen indtil kl. 18. er der fri flyvning.

Arrangement og forberedelser.

Generelle ting

  1. Familiedagen annonceres i AMC-nyt og på hjemmesiden.
  2. Fest-teltet skal sættes op ifm. halvtaget.
  3. Der skal klargøres toilet.
  4. Affaldsposer skiftes
  5. Lampekæden hænges op under halvtaget
  6. Køleskabet tages ud af Fort Knox og placeres tilgængeligt.

 

Efter arrangementet.(samme aften eller næste dag)

  1. Festteltet skal tages ned
  2. Toilettet skal tømmes
  3. Fyldte affaldsposer skiftes
  4. Lyskæde m.v. nedtages
  5. Grillene slukkes og renses før de stilles ind
  6. Køleskabet slukkes og sættes på plads

 

Auktionen

  1. Pengekassen forsynes med vekslepenge
  2. Der skal være papir og kuglepen til at notere handler
  3. En frivillig auktionarius skal udpeges på forhånd, så man ikke står uden auktionarius
  4. Evt. udestående beløb skal kradses ind

 

Familiemiddagen

  1. Der skal indkøbes øl, vand, vin, grillkul, tændvæske
  2. Der udpeges en frivillig til at stå for salg af øl og vand
  3. Grillen/grillene stille op under hensyntagen til vindretningen
  4. Grillene startes kl. 17 så de er klar til brug kl. 18
  5. Bænkebordene sættes op, så der kan sidde flest mulige

 

Flyvekonkurrencen

  1. Der skal være resultatskemaer til notering af deltagere og deres resultater.
  2. Flyvedisciplinerne skal aftales under hensyntagen til vejret inden konkurrencen starter
  3. Der udpeges det nødvendige antal tidtagere og 1-2 dommere, som godt kan være de samme
  4. Efter flyvningen gøres resultatet op og meddeles deltagerne.