I gang med modelflyvning
Det er altid en god ide at kontakte en modelflyveklub, inden du bruger penge på udstyr. Spørg efter en instruktør og lyt til hans råd. På den måde undgår du unødige ærgrelser.
Hvad koster det?
Der findes komplette begyndersæt med modelfly, fjernstyring og alt nødvendigt grej. Har du lyst til at starte med en elektrisk model - og det kan der være mange gode grunde til, så kan du komme pænt igang for under 2.500 Kr. Skal det være en model med brændstofmotor er prisen nærmere 3.000 Kr.
Helikoptere fås i mange afskygninger. Det må generelt frarådes begyndere at gå efter de mindste modeller, da de er svære at styre. Regn med at du skal finde 5.000 Kr. til en helikopter, der er værd at satse på.
Foruden modelfly og radioudstyr, skal du have et medlemskab af AMC og du skal også være medlem af Modelflyvning Danmark. Sidstnævnte for at have en ansvarsforsikring mod de skader du kan forvolde. Foreningsmedlemskaberne i AMC og MDK koster tilsammen (2013) 1.300 kr om året for voksne og 750 Kr. for juniorer.
Du kan dog få prøveture og de første instruktørtimer uden først at melde dig ind i AMC og MDK.
Modellen
Grundlæggende er der tre typer af modeller: Svævefly, motorfly og helikoptere.
Det er ikke sikkert man véd hvad der interesserer mest, når man begynder sin modelflyvehobby, men så er det godt at se på hvad de andre i klubben flyver med. De fleste flyver mere end en modeltype.
Et svævefly er afhængig af at der er opadgående luft til at bære det, for i sagens natur skal svæveflyet hele tiden flyve svagt nedad for at beholde sin fart. Så gælder det om at finde luftstrømme der går hurtigere opad end svæveflyet synker. En stor del af sporten ved svæveflyvning består i at finde den opadgående luft og udnytte den bedst muligt.
De fleste vil finde at svæveflyvning er en roligere sport end anden flyvning, da det er svæveflyets natur at flyve langsomt, selv om det sagtens kan flyve hurtigt ved kraftige dyk. Man kan godt flyve kunstflyvning med et svævefly.
For at få svæveflyet til vejrs til at starte med, bruges enten en startline, et slæbefly eller en indbygget motor. Svævemodeller med indbygget elektrisk hjælpemotor er blevet ret almindelige. Når man har nået sin udgangshøjde, slukkes motoren og propellen folder sammen for ikke at give luftmodstand.
Svævefly kan også flyves i den opadgående vind, som opstår foran en skrænt, når vinden blæser ind på den.
Motorfly findes i alle størrelser og med meget forskellig motorisering.
Grundlæggende skelnes mellem elektrisk motor og brændstof motor.
Under brændstof skelnes mellem om motoren bruger benzin eller methanol.
Elektriske motormodeller fås fra små såkaldte parkfly, der ofte er fremstillet af et hårdt skummateriale og en relativt svag motorisering og en flyvevægt helt nede fra 500g. I den anden ende fås elektriske modeller med flere meters vingefang, en motorisering på op til 10Hk og op til 25Kg flyvevægt.
For begynderen er en elektrisk model med en spænvidde på 100-150 cm og en flyvevægt på 0,8 til 2Kg velegnet. Da skummodeller er robuste og nemme at reparere, er de selv sagt egnede som begyndermodeller.
Modeller med brændstofmotorer fås med motorstørrelser fra 1,5ccm til 250ccm. En god motorstørrelse for begynderen er en 7,5ccm methanol motor. Den har rigelige kræfter til at trække en typisk begyndermodel med et vingefang på 130-140 cm og en flyvevægt på 2-3 Kg.
For begynderen er det meget afgørende af vælge en såkaldt 'selvstabil' model, altså en model som til en vis grad stabiliserer sig selv efter manøvrer. Den karakteristik har modeller med vingen monteret oven på kroppen i højere grad en modeller med vingen monteret under kroppen. Yderligere giver det god stabilitet, når vingerne skråner en anelse, så vingetipperne ligger højere i luften end vingeroden (inde ved kroppen). Begrebet kaldes i daglig tale V-form. V-formen, som er fra 2-5º, er i højere grad en stabiliserende faktor end vingeplanets placering over eller under kroppen. En egnet begyndermodel har vingen monteret oven på kroppen og vingen har tydelig V-form.
Helikoptere er lidt en verden for sig. Nogen mener at man skal starte med at flyve en vingemodel inden man kan flyve en helikopter. Der er dog rigtig mange der starter direkte med at flyve helikopter og med god success. Vil man flyve begge dele, er det nok en god idé at starte med vingemodellen, men slår hjertet kun for helikoptere, er der ingen grund til at bruge tid og penge på at flyve vingemodeller.
Omkring motoriseringen af helikoptere gælder det samme som for motorfly, dog er der meget få modeller til motorer under 5cc og tilsvarende få til motorer over 15cc - men de findes absolut, og en helikopterpå 25Kg vil have en benzinmotor på 60-80ccm.
Den kraftige udvikling inden for helikoptere foregår på de elektriske modeller. De fås med en vægt fra omkring 10g til indendørs brug og op til en vægt på 10-12 Kg til udendørs brug. Også her findes mere ekstreme modeller, men de er ikke mange.
At flyve en helikopter kan virke svært for de fleste, men trods det, ser man den mest ekstreme kunstflyvning netop med helikopter. Nogle af de dygtigste piloter kan lave serier af manøvrer, der synes naturstridige. Prøv at finde filmklip på YouTube om helikopter kunstflyvning. Du bliver forbavset, og pas på - du bliver måske også grebet.
Unge mennesker har nogle fordele frem for de lidt ældre, når det gælder helikoptere. De unge lærer hurtigt og de reagerer hurtigt. Det er nødvendigt for at blive god til kunstflyvning med helikopter.
Jeg tror at folk i alle aldersgrupper kan lære at flyve omkring med en helikopter. Men det er få der lærer at flyve kunstflyvning som de helt unge - så er det sagt ;o)
Fjernstyringen
Fjernstyringen består af en sender, en modtager samt et antal rormaskiner, også kaldet servoer. Til fjernstyring af modelfly benyttes næsten udelukkende radioanlæg der arbejder på 35Mhz eller 2.4GHz. Skal man købe nyt radioanlæg kan det kun anbefales at købe et anlæg beregnet til 2.4GHz. Anlæg til 35MHz hører fortiden til, men de fungerer udmærket stadigvæk, så falder man over et billigt brugt 35Mhz anlæg, er der ikke noget forkert i at købe det til en start.
Senderen har en styrekanal til hver servo = styrefunktion = rorfunktion eller motorgas m.v.
Et svævefly kræver mindst 2 kanaler, en til højderoret og en til sideroret. Et motorfly skal have mindst 3 kanaler nemlig højderor, sideror og motorgas. Har radioanlægget 4 kanaler er der også mulighed for at benytte krængror. Helikoptere kræver mindst 4 kanaler men benytter ofte flere.
Et 4-kanalers anlæg med 2 servoer koster fra ca. 1500 kr. En servo fås for ca. 100 kr.
Alt radioudstyr skal være C€ mærket for at kunne benyttes lovligt i Danmark/Europa.
Modelflyvesimulator
En modelflyvesimulator er et program der kører på en PC - nærmest som et videospil. Du bruger din sender til at styre flyet i simulatoren, og afhængig af simulatorprogrammets pris, fungerer det mere eller mindre realistisk.
For at lære den basale styring af et modelfly eller en helikopter, kan en simulator være rigtig gavnlig. Især når det gælder helikopterflyvning, kan en simulator spare nogle styrt og dermed nogle penge i starten.
Kommercielle modelflyvesimulatorer kan du købe hos din forhandler i forskellige prisklasser op til 3.000 Kr.
Brugt?
Du kan udmærket starte med brugt udstyr, både hvad angår modelflyet og fjernstyringen. Et godt og trygt sted at købe brugt rc-udstyr er på Modelflyvning Danmarks brugtbørs på deres Forum.
Mere information
I Modelflyvenyt kan du finde flere artikler, der retter sig særligt mod begyndere.
Magasinet Modelflyvenyt udgives af Modelflyvning Danmark og udkommer 6 gange om året.
Du abonnerer automatisk på bladet, når du melder dig ind i Modelflyvning Danmark.
Modelflyvning Danmark driver også et medlemsforum, hvor du kan komme i kontakt med tusindvis af andre modelflyvere rundt om i landet. Forumet er opdelt i forskellige interesseområder, hvor man kan stilles spørgsmål eller deltage i de kørende debatter. Et godt sted at blive klogere som begynder.
Kom og besøg os!
Du er altid velkommen til at aflægge flyvepladsen et besøg. Det vil give dig mulighed for at se hvem vi er, og for at få en god snak om modelflyvning. Der er også mulighed for at få nogle gode råd. Det vil ofte være muligt at få en prøvetur med en begyndermodel. Vi har udstyr så vi kan koble to fjernstyringssendere sammen, så du kan flyve sammen med en instruktør. Så du kan få en fornemmelse af, om modelflyvning er noget for dig!
Vil du besøge os på vores flyveplads, vil det bedste tidspunkt være onsdag aften fra kl. 18.30 eller lørdag fra kl. 13.00, på de dage vil der som regel i sommerperioden være nogen på pladsen.
Vi flyver selvfølgelig ikke i regnvejr eller kraftig blæst.
Find vores flyveplads her under Beliggenhed
I luften første gang
AMC har nogle instruktører, som uden beregning hjælper begynderen med de første svære starter og landinger.
Du skal være medlem af AMC for at benytte vores baner og øvrige faciliteter, men ikke for at få en prøvetur og de første instruktionstimer. Vore kontingentsatser kan du se på siden kontingent.
AMC prioriterer sikkerheden meget højt. Derfor skal du være bekendt med vore pladsregler og naturligvis efterleve disse. Du skal også være medlem af Modelflyvning Danmark, idet du gennem medlemskab af Modelflyvning Danmark bliver ansvarsforsikret i forhold til skader som følge af din flyveaktivitet.
Din alm. ansvarsforsikring dækker med 99% sandsynlighed ikke for skader forårsaget af modelflyvning.
Vore flyvetider og begrænsningerne heri finder du på siden flyvetider.
Du kan også ringe og træffe aftale med et af klubbens medlemmer eller instruktører på siden Kontaktpersoner.
Søg om medlemskab af AMC
Udfyld og send nedenstående formular, og du vil snarest modtage svar fra AMC.
Klubben forventer i øvrigt, at medlemmerne deltager aktivt i klubbens arbejde og virke, fordi at det er i alles interesse, at klubbens faciliteter og omgivelser er i god stand.