Skal man starte helt fra bunden

er det næsten ikke til at undvære en instruktør. Heldigvis har modelflyveklubben et antal instruktører, som man kan lave aftaler med for at få hjælp.

Foruden instruktørerne kan klubbens øvede medlemmer også hjælp til med vejledning.

Modelflyet skal være egnet som træningsmodel

Det er vigtigt at begynde med den rigtige flymodel. Det vil sige en godmodig, stabil og robust model. I vores dage vil det igen sige en model fremstillet af elapor skummateriale.

Der findes et utal af dem på markedet, gode og ikke så gode, så inden du giver penge ud, er det godt at få et par tip fra instruktøren.

Når man flyver med en stabil og robust model, er det nemmere at holde begyndernerverne i ro, og når det går galt - for det gør det - tager flymodellen måske ikke skade eller den er nem at reparere.

Inden vi går i luften

Når instruktøren skal hjælpe med de første flyvninger, vil han allerførst kontrollere at flymodellen er sat rigtigt sammen, at alt er monteret korrekt, solidt og godt samt kontrollere at radioanlægget fungerer og er indstillet korrekt.

Ofte er der behov for at instruktøren hjælper med indstilling af radioanlægget, så styrefunktionerne virker korrekt i forhold til den medfølgende vejledning til flymodellen.

Instruktøren vil også tilbyde at flyve den første tur med modellen for at foretage den indjustering, som alle modelfly skal igennem på deres første tur i luften.

Så er det endelig den håbefulde aspirants tur.

Så skal vi i luften

Hvis både instruktørens radioanlæg og aspirantens radioanlæg har mulighed for sammenkobling og forudsat at de passer til hinanden, kan instruktøren tilbyde en såkaldt lærer/elev sammenkobling. Det giver instruktøren mulighed for lynsnart at overtage kontrollen med modelflyet, når aspiranten får brug for hjælp. Er en sammenkobling ikke mulig, placerer instruktør og aspirant sig tæt side om side, så aspiranten hurtigt kan række radiosenderen over til instruktøren, når der er brug for hjælp.

I begge tilfælde vil proceduren gerne være, at instruktøren tager modellen i luften, og når den flyver stabilt og når aspiranten er klar til det, overtager aspiranten kontrollen. Under instruktørens detaljerede vejledning skal aspiranten så styre modelflyet rundt på himlen.
Når nok er nok tilbyder instruktøren at lande modelflyet igen.

Efterhånden som aspiranten bliver dygtigere og har god kontrol med modelflyet i luften, er det tid til at lære at lette og lande på egen hånd. De fleste vil nok synes at landingen er den største udfordring, men det er meget afhængigt af det aktuelle modelfly og ikke mindst vejret, hvor vanskeligt det er.

Den første soloflyvning

En skønne dag, det kan vare kort eller længe, er aspiranten klar til at foretage sin første soloflyvning. Instruktøren står måske ved siden af, men det er aspiranten der starter, flyver og lander igen - forhåbentlig uden uheld. Man skal absolut ikke undervurdere følelsen af netop at have gennemført sin første vellykkede solo - med klædelig stolthed og tilfredshed.

Nu er man ikke længere aspirant, men modelflyvepilot, og man er i stand til at flyve på egen hånd i det daglige. Når man så bliver mere dreven til det, er der mulighed for at tage et A-certifikat. Med erhvervet certifikat har man vist kunnen og modenhed til at flyve sikkert i sin klub og man kan nu også flyve som gæstepilot i andre klubber og til stævner.